TRAILMAN ULTRA HEDELAND

øbsberetning

Forord:
Mit andet Ultraløb og et løb som jeg havde hørt en masse godt om, og vidste at der var mange som skulle løbe det. Jeg havde glædet mig helt vildt og vidste at formen var god og følte jeg helt sikkert ville forbedre min tid fra Endure Trail. Jeg var taget derind sammen med min gode ven og løbemakker Michael, og ligesom det var mit andet Ultraløb var det også hans. Løbet foregik tæt ved Roskilde, i området der kaldes Hedeland og undervejs skulle vi op af ”Skibakken” hele to gange, en for hver omgang vi løb. Selve ruten var 2 runder à 25 km og bød på en masse udfordringer og mange fede singletracks. Det havde regnet en masse og ruten blev derfor meget mere teknisk, lige noget for mig.

Løbet:
Starten gik på første omgang og vi fløj afsted, Michael og jeg fulgtes ad og pressede os ikke alt for meget i starten, men holdt stadig et fornuftigt tempo. Vi havde lært fra Endure Trail, at der også skulle være energi til sidste omgang. Vi skiftedes undervejs til at ligge foran og løb helt vores eget løb, ikke så meget med at skulle følge efter andre og forhåbentlig derfor undgå at brænde ud på anden omgang. Ruten var meget varierende, i starten havde vi masser af fart på, men så snart vi ramte det grønne område, blev det hele vådt og mudderet. Jo flere løbere der kom igennem, jo mere mudderet blev det, og derfor også glat. Ca. halvvejs på første runde, kom skibakken. Noget jeg havde hørt mange snakke meget om og glædede mig til, og den var selvfølge en led satan, som alle havde snakket om. Men ved bunden af bakken, der var det første depot, hvor vi lige kunne få tanket op og så videre. Resten af runden forløb også uden problemer og igen meget varierende underlag og terræn. Efter 2:35:32 nåede vi igennem de første 25 km, i hoveddepotet tog vi os god tid og fik fyldt depoterne op og det energi vi skulle have med på sidste omgang.
Anden og sidste omgang kom godt i gang og vi havde snakket om at holde tempoet og ikke gå ned, så det forsøgte vi på. Men desværre efter 5 km på anden omgang, og ca. 30 km sammenlagt, gled Michael i mudderet og slog hul lige over næsen, så blodet væltede ud. Han var hurtig til at sige, at han var OK og at jeg bare skulle fortsætte, så ville han gå retur til start/mål. Virkelig ærgerligt, da jeg ved han havde trænet virkelig godt og intenst op til løbet, samtidig kunne vi have presset hinanden endnu mere. Men godt der ikke skete mere og at han selv kunne finde tilbage, så var jeg godt klar over det ikke var alvorligt. Efter 35 km, mødte jeg en der var tilknyttet løbet og skulle lige høre ham om Michael var kommet sikkert tilbage, og det bekræftede han mig i. Derfra var det bare fuld fart på og presse citronen så meget som muligt, stille og roligt begyndte jeg at overhale folk som havde løbet alt for stærkt på første omgang. Det var nu meget sjovt og meget motiverende, det var dejligt at være ovenpå i forhold til Endure, hvor det var mig som havde lagt for hårdt ud. Alt forløb rigtig godt hen til skibakken, og igen var den meget led, denne gang noget værre end første omgang, og depotet efterfølgende var rigtig dejligt. Jeg fyldte hurtigt op og så afsted igen, ud på de sidste 12 km og jeg glædede mig til at komme i mål, da jeg vidste familien var på vej ind for at tage imod mig i målet. Jeg begyndte at ramme de sidste 5 km og kunne se min tid ikke var meget dårligere end første omgang og det var så perfekt og fik mig til at blive ved med at presse på. Jeg kom i mål og løb i tiden 5:14:30. Det vil sige at anden omgang havde jeg løbet i 2:38:57, kun 3 min. langsommere end første, SÅDAN. Da jeg var kommet i mål kiggede jeg lidt omkring, jeg kunne nemlig ikke se min familie eller Dinas søster og hendes kæreste. Efter et par min så jeg dem komme, de havde lige været på toilettet og gloede på mig, som om hvad laver du her. De havde ikke regnet med at jeg var så hurtig, jeg havde også løbet 1 time og 20 minutter hurtigere end til Endure Trail, så den havde været lidt svær at beregne. Men dejligt at se dem og dejligt at få en kæmpe krammer fra ens dejlige børn. Michael var også i mål området, og så noget bedre ud, han havde fået lappet sig sammen og var irriteret og bitter over det der var sket, men som han sagde, så må han komme endnu stærkere tilbage.
Fantastisk løb og ny PR, jeg kunne ikke være mere tilfreds.

Ruten:
Rigtig fed rute og virkelig varierende terræn, synes kun ruten blev endnu federe af at det havde regnet. Jeg kunne godt lide rutens to højdepunkter, skibakken og bagsiden af skibakken, hvor vi skulle ringe med en klokke, begge steder var stejle og gode hårde bakker, noget der er skide skægt. Det var begrænset hvad der var af asfalt, i stedet var der masser af singletrack som bare spillede max, både i det fri og inde i skovområdet. En rute der klart kan anbefales til andre, som har lyst til at prøve Trailløb.

Rutemarkering:
Ingen bemærkninger til rutemarkeringen overhovedet. Jeg synes den var mærket godt op og var ikke i tvivl om nogen steder, hvor jeg skulle løbe hen. Farvevalg på markeringen var helt perfekt og ikke noget man kunne komme i tvivl om. Det synes jeg generelt kendetegner Trailman, jeg har i hvert fald aldrig haft problemer med at finde rundt, når jeg har deltaget i deres løb.

Depot:
Der var 2 depoter. Et mindre depot efter ca. 12 km og det havde faktisk det hele, der var ikke noget der manglede. Det havde også højt humør, da Thomas Dupont stod og råbte i en mikrofon, for at opmuntre folk på vej op ad skibakken og helt sikkert det hjalp på folk. Hoveddepotet som lå i start/mål efter hver omgang havde også det hele, samt rigtig god service, de hjalp med det hele. Men igen, det var begrænset hvad jeg tog fra depoterne, da jeg havde det meste med hjemmefra og havde lagt en plan for hvad jeg skulle indtage.

Medalje:
Medaljen var flot, igen ikke en standard medalje men derimod en som Trailman havde fået designet med deres navn. Derfor var medaljen også personlig for dem og løbet, det synes jeg er så fedt når man vælger at lave disse. Medaljerne er vi løbere jo glade for, selvom vi ikke altid siger det højt ????

Konklusion:
Jeg er rigtig godt tilfreds med løbet. Jeg synes alt spillede for mig og kan se en klar fremgang i mit løb og min udholdenhed. Selve løbet var også perfekt, der var ikke noget at klage over og samtidig lærte man en masse nye mennesker at kende. Så en rigtig god dag i sporet for mig. Desværre var det sidste gang Trailman afholdte Ultraløb, jeg håber at de på et senere tidspunkt ombestemmer sig og vi igen kan løbe Ultraløb sammen med dem. Skulle det vende tilbage, så er det et løb jeg klart kan anbefale til andre som vil prøve en Ultra eller bare prøve at løbe Trail.

Hvad har jeg lært?
Hårdt arbejde betaler sig. Siden jeg løb Endure Trail, så havde mit fokus været rettet mod dette løb, hvor mit mål var at løbe meget hurtigere end Endure Trail. Og det gjorde jeg, men jeg gjorde det kun fordi jeg pressede mig selv hele tiden og ville være bedre og dygtigere.
Samtidig skal jeg til at kigge på den måde jeg drikker og spiser på, da jeg føler min mave puster sig op ved alle de gel og koffein jeg indtager. Der må være en bedre måde, at indtage energi på, så man undgår dårlig mave. Det har holdt endnu, men også kun lige i dag, kunne godt mærke maven havde brug for pause, grundet alt det koffein
Det der er fedt ved Ultraløb, jeg har nu løbet to af slagsen og føler jeg gør nogen ting bedre, men oplever så samtidig andre ting, som jeg burde gøre anderledes. Virkelig en spændende udvikling, jeg håber at gå i møde og lære endnu mere om mig selv og min krop.