SPONSORAFTALE MED FRILUFTSLAND

Fantastisk nyhed!! – Sponsoraftale med Friluftsland
Dagen var helt igennem fantastisk for mit projekt #Charity7Summits og mig selv, jeg fik nemlig lukket en sponsoraftale/samarbejde med Friluftsland og jeg er simpelthen så glad for dette

Friluftsland er Danmarks førende specialforretning med udstyr til friluftsliv, så at kunne lave en aftale med dem er helt unik for mig. Det fortæller mig samtidig at jeg har gang i noget af det rigtige når de vælger at støtte mit projekt.

Klatring og bjergbestigning har en særlig plads hos dem, og de sætter en ære i at være med til at udbrede bjergsporten i vort lille land og jeg glæder mig til at kunne bidrage til dette og vise bjergbestigningen frem.

Jeg er dybt taknemmelig for, at de har valgt at støtte mig og det de selv siger omkring mig, kan jeg kun være glad og stolt over

Friluftslands udtalelse: “Vi har valgt at støtte dig fordi har et ambitiøst projekt, et sundt gåpåmod, og en smittende begejstring omkring bjergbestigning og trailrunning. Og så er vi rigtig glade for, at du vælger at kombinere dit personlige projekt med at arbejde for at støtte Legeheltene. Det giver projektet en ekstra dimension, og siger meget om din karakter. Vi håber at vores bidrag kan hjælpe dig til at nå dine mål – både i bjergene og i forhold til indsamlingen til Legeheltene.”❤️

Jeg glæder mig til dette samarbejde og vil glæde mig til at udvikle på det i fremtiden.