NORTH COAST ULTRA – 50 KM

Løbsberetning 14-04-2018:

 

Forord:
Kolding Ultra Run blev valgt som træning frem mod Salomon Hammertrail 2019, hvor jeg skal løbe min første 100 miles.
Samtidig så jeg det som jeg en mulighed for at få nogle km. i benene og se hvor jeg rent faktisk står i forhold til Bornholm om 1 måned. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente, for havde hørt der var meget sand og var forberedt på, at det kunne blive hårdt, men ikke så hårdt som det rent faktisk blev

Løbet:
Starten gik og jeg var klar og satte fart på fra starten, jeg prøvede at følge med de forreste, det gik faktisk rigtig godt. Jeg fandt en gruppe, som løb et tempo som passede mig godt og vi lå lige bag de to forreste. Men desværre missede vi et sving og fik kortet ca. 1.5 km af ruten, desværre, og vi var ikke de eneste, markeringen var virkelig skidt.
Gruppen jeg løb i, blev hurtig delt op og lå fortsat i top-10. Vi blev alle pludselig samlet igen, da vi ikke kunne finde markeringen eller hvilken vej vi skulle løbe. Det endte faktisk med at vi fik løbsarrangørerne ud, for vi kunne ikke se hvor vi skulle hen. Efter de var kommet og vi blev sat i gang igen, så blev farten sat op og de to forreste smuttede fra os andre igen. Jeg tror faktisk vi stod i ca. 15 min og ventede før vi kom afsted, så de 1.5 km vi var løbet forkert i starten var der vist gjort op med igen og der var ikke så mange som hentede os mens vi stod stille, så stærkt måtte vi have løbet.

Den gode rytme blev desværre ødelagt for mig, ikke mine ben eller hovedet. Nej min mave gik bersærk og kunne intet holde i mig, og det resulterede i, at jeg de sidste 30 km, måtte jeg sætte farten drastisk ned, for hver gang jeg pressede mig selv, måtte jeg ud i krattet. Det var voldsomt irriterende og jeg blev meget bekymret for min kommende tur til Bornholm, for vil ikke kunne gennemføre 130 km med sådanne forhold. Jeg forblev positiv og havde som fokus bare at komme igennem løbet og hive den fede medalje med hjem til ungerne, det er noget jeg bare skal
De sidste 30 km gik derfor ok, idet jeg forblev positiv. Jeg tog det som en god træning i at holde mig kørende selvom hovedet havde lyst til at stoppe. Jeg nød derfor at snakke med rigtig mange forskellige løbere og hyggede mig med det, selvom næsten alle jeg løb/gik med, endte med at løbe fra mig, for jeg kunne ikke følge med.
Endelig så jeg mål og blev meget lettet, det havde taget næsten 1 time og 30 min. mere end jeg havde forventet, men hvad pokker, jeg kom igennem og følte jeg havde lært en masse

Ruten:
Ruten var meget hård, hårdere end jeg forventede. Alt det sand vi løb i gjorde virkelig det onde ved mange af os og det kunne man også se på tiderne hos de hurtigste. Fed natur og virkelig fedt terræn at løbe i, det var helt utroligt og så var det en rute fra A til B og det var fedt. Det er klart en rute jeg vil løbe igen, den er meget udfordrende.

Rutemarkering:
Elendig rutemarkeringen. Vi var mange som løb forkert flere gange og jeg blev irriteret hver gang. En gang kortede jeg 1.5 km af løbet, mens andre gange kom der flere meter på ruten. Jeg synes det er noget de skal arbejde med. Om nogen har været ude og fjerne markeringen ved jeg ikke. Men et emne som blev diskuteret meget og mega irriterende for os alle.

Depot:
Der var rigeligt med depoter og de manglede ingenting, de havde det mest nødvendige og vigtigst af alt, så var alle som stod i depoterne super flinke og i fantastisk humør. Det smitter af på os løbere og gør, at vi måske lige yder en tand mere, når man er glad fungerer hovedet også bedre så det hele hænger sammen Perfekte depoter, tak for det.

Medalje:
Medaljen var fed, ikke en standard medalje men derimod North Coast eget logo og det spillede bare. Min søn var virkelig imponeret og gik meget rundt med den første dag Fortsæt med at lave fede medaljer, håber i bygger ekstra på til næste år.

Konklusion:
Jeg er rigtig godt tilfreds med løbet, trods jeg havde mange maveproblemer. Men jeg kom igennem og det var klart vigtigste for mig, samt føler jeg mig klar til Salomon Hammertrail. Det betyder for mig at jeg rent mentalt vandt kampen mod mine maveproblemer. Jeg synes alt spillede for mig, altså udover maveproblemerne, og kan se en klar fremgang i mit løb og mit mentale niveau. Selve løbet var også perfekt, der var ikke noget at klage over og samtidig fik jeg hilst på en masse nye mennesker, jeg kun kendte fra de sociale medier.

Hvad har jeg lært?
Bliv ved med at arbejde hårdt, da hårdt arbejde betaler sig og det vil jeg blive ved med, så jeg kan få opfyldt mine drømme.
En vigtig ting; jeg skal finde ud af hvorfor jeg får disse maveproblemer i perioder, for det er rigtigt irriterende og kan komme til at ødelægge det hele for mig. Det må være noget omkring den mad jeg spiser, tænker jeg og må nok derfor forbi en læge, for at se om jeg har allergi eller andet for noget.
Det er vigtigt hele tiden at udvikle sig som ultraløber og som person, lyt til andre og husk altid man kan blive bedre uanset hvad.