KOLDING ULTRA RUN – 50 KM

Løbsberetning:

 

Forord:
Kolding Ultra Run blev valgt spontant sammen med min løbeglade makker, Søren Hansen???? Vi havde hørt en masse gode ting omkring løbet og at medaljen var i en klasse for sig.
Samtidig så jeg det som jeg en mulighed for at få nogle km. i benene, inden jeg rejser til Schweiz den 5. september for at løbe Swiss Peaks 170 km. Jeg lugtede også en ny pr. på 50 km. distancen, da ruten ikke havde så mange højdemeter før slutningen og starten derfor kunne løbes hurtigt. Det var samtidig rigtig fedt at det ikke var runder man skulle løbe, men fra start til slut.
Søren og jeg tog tidligt til Kolding, da vi havde en længere tur på programmet og vi var også kørt i god tid, så vi kom som de første. Det gav os lidt tid til at gå rundt og kigge lidt på det hele, vi fik da også lov til at se medaljen og den var som vi forventede flot – så i mål skulle vi????

Løbet:
Starten gik og jeg var klar og satte fart på fra starten, jeg prøvede at følge med Søren og de andre helt fremme, men måtte hurtigt slippe, det tempo var lidt for voldsomt for mig. Men jeg fandt en gruppe, som løb et tempo som passede mig godt og det gik også meget stærkt i forhold til hvad jeg selv plejer, men forholdene var til det, der var ikke nogen bakker overhovedet og en masse asfalt til at starte med.
Gruppen jeg løb i, vi blev meget overrasket over alt den asfalt der var, da vi havde fået at vide at det var trail, det levede det ikke helt op til. Jeg følte overskud og fortsatte tempoet sammen med de andre, men det resulterede i, at vi var et par stykker som løb fra resten af gruppen og jeg kunne se at hvis dette kunne holde ville jeg løbe en helt vanvittig tid på ca. 4 timer og 20 min.
Men intet varer evigt og pludselig gik det galt for mig, ikke mine ben eller hovedet. Nej min mave gik bersærk igen og kunne intet holde i mig, og det resulterede i, at efter 30 km, måtte jeg sætte farten drastisk ned, for hver gang jeg pressede mig selv, måtte jeg ud i krattet. Det var voldsomt irriterende og jeg blev meget bekymret for min kommende tur til Schweiz, for at have maveonde til sådan et langt løb, så tror jeg ikke man kan gennemføre. Jeg forblev positiv og havde som fokus at jeg ville holde tiden under 5 timer og kæmpede for dette, men kunne ikke løbe stærkt, for så gik anstrengelserne direkte i maven.
Det var dejligt at jeg var kommet til stykket med kun trail, for der kunne man ikke løbe specielt stærkt alligevel og det betød jeg ikke mistede så meget tid. Efter jeg havde været i krattet 3 gange troede jeg det var slut og prøvede at sætte lidt fart på de sidste 8-10 km. Men med 4 km igen gik det galt og det var tilmed et sted hvor det ikke rigtig var muligt at være sig selv???? Så jeg blev nød til at springe ned i en masse brændenælder for jeg kunne simpelthen ikke holde det i mig, det var helt gak gak, da jeg kom op igen var jeg ”brændt” flere steder på benene og det kløede helt vildt.
Men det så ud til, at jeg stadigvæk ville holde min tid og kæmpede for det, men kunne på ingen måde løbe stærkt på daværende tidspunkt. Jeg måtte løbe den hjem på min rutine og med 1 km. til mål kunne jeg se at det nok skulle gå og da jeg løb over målstregen sagde tiden 4:55;53. Så det var ny forbedret pr. på 50 km. Ultraløb og 20 min. bedre end Trailmam Hedeland Ultra – og med alle de maveproblemer var jeg fuldt ud tilfreds, men alligevel lidt irriteret over det pga. mit kommende løb.

Ruten:
Ruten var meget skuffende i starten, i min verden havde det intet med trailløb at gøre og der var også kun 560 højdemeter på de 50 km. Det blev skuffende da der var lagt op til et trailløb og tror også det var derfor mange lavede ny pr. De sidste 20 km. var super fede og der var det rent trail og jeg tror faktisk at næsten alle højdemeterne lå der. Men det er også fordi jeg personligt ikke er til asfaltløb, da det som regel også er i byen, jeg vil hellere ud og opleve naturen.

Rutemarkering:
Ingen bemærkninger til rutemarkeringen overhovedet. Jeg synes den var mærket godt op og var ikke i tvivl om nogen steder, hvor jeg skulle løbe hen. Farvevalg på markeringen var helt perfekt og ikke noget man kunne komme i tvivl om.

Depot:
Der var rigeligt med depoter og de manglede ingenting, de havde det mest nødvendige og vigtigst af alt, så var alle som stod i depoterne super flinke og i fantastisk humør. Det smitter af på os løbere og gør, at vi måske lige yder en tand mere, når man er glad fungerer hovedet også bedre så det hele hænger sammen???? Perfekte depoter, tak for det.

Medalje:
Medaljen var AWESOME, ikke en standard medalje men derimod en som Kristina havde fået designet specielt til dette løb, med Koldings Våbenskjold på. Derfor var medaljen også personlig til løbet, det synes jeg er så fedt når man vælger at lave disse. Medaljerne er vi løbere jo glade for, selvom vi ikke altid siger det højt ???? Fantastisk medalje.

Konklusion:
Jeg er rigtig godt tilfreds med løbet, trods jeg havde mange maveproblemer. Men jeg kom igennem og endda med ny pr. Det betyder for mig at jeg rent mentalt vandt kampen mod mine maveproblemer. Jeg synes alt spillede for mig, altså udover maveproblemerne, og kan se en klar fremgang i mit løb og mit mentale niveau. Selve løbet var også perfekt, der var ikke noget at klage over og samtidig fik jeg hilst på en masse nye mennesker, jeg kun kendte fra de sociale medier.

Hvad har jeg lært?
Hårdt arbejde betaler sig og det vil jeg blive ved med, så jeg kan få opfyldt mine drømme. En vigtig ting; jeg skal finde ud af hvorfor jeg får disse maveproblemer, for det er rigtigt irriterende og kan komme til at ødelægge mange ting for mig i fremtiden. Det må være noget omkring den mad jeg spiser, tænker jeg og må nok derfor forbi en læge.
Samtidig har jeg lært at spontane ideer, faktisk kan være rigtig gode og give en fantastisk træning, det er i hvert fald ikke sidste gang jeg finder på sådan en ide.
Det er vigtigt hele tiden at udvikle sig som ultraløber og som person, lyt til andre og husk altid man kan blive bedre uanset hvad.