EVERESTING DK 130 KM 2018

Løbsberetning:

Forord:

Lørdag d. 9/6-18, var dagen hvor jeg skulle løbe mit hidtil hårdeste løb – og Danmarks hårdeste løb. Det var Everesting DK, hvor distancen hed Everest på 130 km med 8848 højdemeter. De 130 km skulle løbes via en runde på 4.2 km, så i alt skulle der løbes 32 runder. Ud over denne distance, var der også to andre på programmet, hvor Mont Blanc på 70 km med 4808 højdemeter var en af dem.

Everesting DK havde stået på min ønskeliste lige siden jeg startede mit projekt tilbage i 2017, specielt pga. hårdheden og alt det positive jeg havde hørt om løbet, og selvfølgelig fordi det giver 5 point hos ITRA. Min optakt til løbet havde desværre ikke været så god, med Salomon Hammer Trail blot 4 uger inden, og med 10 dage til løbet ramte træthed min krop, hvor alt lukkede ned. 7 dage før løbet, var jeg ude og prøve at løbe igen, det gik igen ikke specielt godt, så i stedet prøvede jeg at fokusere på at få min krop klar til løbet, ved at få en masse søvn og spise rigtigt. Om det lykkedes, det vil jeg ikke helt sige det gjorde, men jeg gjorde et forsøg???? Jeg tog til Everesting DK sammen med min gode løbemakker, Michael, som også skulle løbe Everest. Vi tog derhen allerede fredag, hvor vi slog telt op og oplevede den fede trailhygge, som Everesting DK leverer hvert år. Samme fredag aften gik vi en omgang på ruten og blev hurtige enige om at det ville blive meget hårdt, men var selvfølgelig stadigvæk optimistiske omkring det.

 

Løbet:

Så kom dagen, hvor løbet skulle starte kl. 09.00. Jeg kunne godt mærke lørdag morgen, at nervøsiteten havde sneget sig ind på mig. Starten på løbet gik fantastisk godt, jeg kom godt ud af starten og følte mig klar og havde nogle hurtige omgange, hvor jeg også kom hurtigt igennem depotet, som planen var. På 4. omgang, begyndte jeg at få det meget varmt og var plaget af hovedpine og svimmelhed, derfor besluttede jeg mig at tage nogen piller mod dette og lige fylde op på energi og vand, for derefter at fortsætte.

De næste par omgange havde jeg fortsat god fart på, men det ændrede sig langsomt som omgangene gik. Jeg udnyttede derfor depotet rigtig meget, hvor jeg fik gode råd fra Everestings crew, samt ultraløberen Bo Larsson, som fik mig overbevist flere gange om at fortsætte. Bo Larsson var i år taget til Eversting DK, for at løbe ruten på 40 km, samt debutere som foredragsholder. Specielt Simon Grimstrup, var meget opmærksom på mig, da jeg havde fortalt omkring min svimmelhed og jeg følte mig derfor i rigtig gode hænder.

Jeg kunne desværre mærke på mit hoved og humør allerede på 8. omgang, at jeg blev mere og mere irriteret på det hele og havde svært ved at holde fokus. Dette har jeg aldrig før oplevet. Jeg har før oplevet træthed i kroppen og ondt i kroppen, men aldrig at mit hoved begynder at sige stop og fokusere på andre ting end løbet. Så for mig blev det en kæmpe kamp derfra.

Jeg fortsatte med tage nogen piller, for når de virkede følte jeg, at jeg var super godt kørende, og så snart de var ude af systemet, så kom svimmelheden og det hele tilbage, og så havde mit hoved også det at kæmpe med. Jeg kan huske at jeg på en af omgangene, spurgte Simon, hvor smart det var at fortsætte med dette, da jeg personligt heller ikke mener, at man skal tage for mange piller, og jeg vidste at Simon havde erfaringen fra masser af år som super dygtig ultraløber.

Jeg fortsatte, og hver gang jeg kom i depot, tog jeg mig tid til at få energi og væske og kæmpede mig så videre igen. Da jeg nåede til 14. omgang var min løbemakker Michael ikke langt bag mig, og da jeg blev længe i depot, passede det med at jeg kun skulle vente 3-5 min. på, at Michael også kom i depot, så kunne vi nemlig følges ad og opmuntre hinanden, og det gjorde vi så. Men desværre var Michael lige så hårdt ramt som jeg, og vi følte begge to at vi stadigvæk kogte fra varmen tidligere. Så da vi kom i depot efter 14. omgang, snakkede jeg igen med Bo Larsson, og han foreslog at jeg tog min vest af, samt en af mine trøjer, så kunne jeg løbe med min Salomon drikkedunk i hånden. Jeg drak alligevel ikke særlig meget på ruten, jeg sørgede nemlig for at få fyldt op i depotet. Og så var det bare afsted igen.

Da Michael og jeg kom tilbage efter 15. omgang, valgte jeg at ordne mine fødder, samt skifte strømper, alt dette gjorde jeg i håb om at intet ville irritere mig mere. Da alle de små ting, som sand i skoene og især fluerne omkring en irriterede mig så meget. Efter jeg havde skiftet var jeg igen klar til at løbe afsted, jeg måtte desværre løbe alene, da Michael havde problemer med at få strømperne på igen. 16. omgang gik super godt synes jeg og jeg kan huske, at jeg mødte Simon ude på ruten, som også sagde, at jeg så bedre ud.

Men da jeg kom i depot igen, gik det igen dårligt, pillerne var stoppet med at virke og jeg havde besluttet mig for ikke at tage flere. Jeg løb alligevel afsted på 17. omgang og gik ok, men da 18. omgang kom, så var det tid til vest og pandelampe, da var mørket nemlig faldet på, og det gjorde så jeg igen blev irriteret.

hoved ville bare ikke, den lille stemme i mit hoved ville stoppe. Så da jeg kom ind efter 19. omgang, sagde jeg stop, hovedet var brugt og kunne ikke mere, overbeviste det mig om, desværre.

Jeg havde gennemført Mont Blanc og blev derfor tilskrevet den, men for mig betød det ikke meget, var virkelig skuffet over mig selv. Jeg sad en time og spiste lidt mad og bare kiggede ud i luften, Kirsten Isak var vældig flink til at komme med mad og drikke, samt hun prøvede at overbevise mig om at fortsætte flere gange, men da jeg sad der kunne mit hoved bare ikke overskue det. Efter en times tid, fandt jeg mit tøj og gik ned og tog et koldt bad, og der gik det virkelig op for mig, hvor skuffet jeg var. Havde set frem til dette løb så længe og så endte det med en stor fiasko og en DNF.

Ruten:

Kort og godt, så er ruten skide hård og meget krævende, samt meget smuk. Det er et rundeløb, men hver runde er 4.2 km og har ca. 280 højdemeter, det er jo helt vildt. Jeg synes virkelig det var en fed rute, fede stigninger og mange lange nedløb ligeså. Og specielt nedløb, det er noget jeg mener jeg skal fokusere på, så jeg bliver bedre til at løbe dem og derved spare endnu flere kræfter.

Det ærgerlige ved ruten, er som sagt at den kun er 4.2 km, det var meget demotiverende for mig. Specielt fordi hovedet ikke var med mig, men ruten gør dig klart stærkere mentalt, fordi man kommer så mange gange i depot undervejs.

Rutemarkering:

Bedste rutemarkering jeg hidtil har set til et løb. Der var intet at være i tvivl om overhovedet, det hele var lige til og umuligt at løbe forkert på nogen måde. Selvfølgelig er der heller ikke så mange km at mærke op, men de km der var, var gjort ordentligt og sådan skal det være. Spot On.

Depot:

Der var kun et depot, men det var også rigeligt, da vi kom forbi depotet hver 4 km. Der manglede intet i depotet og modsat andre depoter, så var alle hjælperne virkelig tilstede og flinke alle sammen, så i depotet følte man sig hjemme. Depotet havde alt af drikkevarer, energi og mad, som jeg mener det skal have, der var masser at vælge imellem og det var ikke mad/drikke man ville gå ned på under dette løb.

Medalje:

Rigtig fin og flot hjemmelavet medalje, ligesom løbet er specielt, da alle er frivillige og alle pengene går til Læger Uden Grænser, så synes jeg denne medalje passer perfekt ind i konceptet. Og der får den stor ros, da den passer til resten af løbet og er lavet med kærlighed for selve løbet og den forskel løbet gør.

Konklusion:

Everesting er klart Danmarks hårdeste ultraløb, samt de har det fedeste set up og den bedste trailhygge, man kan ønske sig. Alle var hjælpsomme og alle ville hjælpe, det kunne man mærke på Everesting DK’s crew.

Samtidig gør de en kæmpe forskel ved at samle penge ind til Læger Uden Grænser. I år slog de deres egen rekord og samlede over 80.000 kr. ind. Løb der gør en forskel, er og bliver bare noget helt specielt, tak fordi i gør det.

Rutemarkering var helt i top. Det var næsten umuligt at fare vild, der synes jeg de havde gjort ekstra ud af det, de fortalte også inden starten, at ruten aldrig havde været bedre markeret.

Det eneste jeg ikke var helt vildt med, er at man skal løbe så kort en rute, så mange gange. For mig virker det meget demotiverende, at skulle løbe 32 omgange. Jeg kæmpede meget mentalt, hver gang jeg var i depot. Jeg har det bedre med, at der er 20 km, 30 km eller længere til depotet. For når jeg først er afsted, ved jeg at jeg nok skal komme frem. Så man kan sige at Everesting DK er et godt sted at træne mentalt, specielt for mig.

Everesting DK er et løb jeg klart vil anbefale til andre trail løbere, da løbet har det hele og er ekstremt hårdt. Man har 3 distancer man kan vælge mellem, hvor den korteste er 40 km, men med utrolig mange højdemeter.

Hvad har jeg lært:

Jeg tror jeg har lært mere af at stoppe i tide, og se hvad jeg skal gøre anderledes, end hvis jeg var fortsat og bare kæmpet mig igennem ruten.

Næste år til Everesting, vil jeg f.eks. ikke bruge løbevest, men i stedet håndholdt drikkedunk på 250 ml. eller et løbebælte med en ekstra lomme. Det er rigeligt, når man kommer i depot hele tiden og samtidig vil jeg ikke føle mig for varm omkring brystet.

Jeg skal være bedre til at tjekke mine sko/strømper, for små sten, sand, grus og grene, og så tømme skoene og strømperne, og helt skifte strømper mere end jeg gør nu, samt smøre creme på fødderne og det gælder faktisk til alle de lange løb.

Det vigtigste af det hele, må næsten være mit fokus op til sådan et løb. Husk nu og få noget søvn og pas på min krop. Op til Everesting sov jeg ikke særlig meget grundet mit natteskift på arbejdet, når jeg har det sover jeg nemlig rigtig dårligt. Samtidig var min krop ret slidt ned, blot en uge inden løbet, lukkede min krop ned og alt jeg spiste kom op og jeg sov hele tiden, det må ikke ske, når man skal presse sin krop så meget som et ultraløb kræver.

Samtidig har jeg selvfølgelig lært mange andre ting, synes jeg selv og ting jeg vil tage med mig videre i mit forløb. Disse ting er selvfølgelig ikke undskyldninger for, at jeg ikke gennemførte, men erfaringer jeg har lært mig. Til Everesting var jeg simpelthen ikke stærk nok mental, og det ved jeg at jeg vil være i fremtiden. Hvad man ikke dør af, gør kun en stærkere.

Udstyrsliste:

Sko:

Salomon Sense Escape

Salomon Sonic Pro

Strømper:

Compressport ProRacing Socks Run

Compressport Full Socks Compression 3D Dots Effect

Tøj:

Run Compression Short (Compressport)

Running Shorts (Compressport)

3D Thermo Ultralight Korte Ærmer 45G (Compressport)

Trail Runningshirt V2 (Compressport)

Compressport Svedbånd

Udstyr:

Salomon S/LAB Sense 2

2 X Salomon 500 ml Drikkedunk

Black Diamond Icon 500 Lumen (Pandelampe)

Komperdell Vandrestave

Salomon Kasket

Energi:

Tailwind

Snickers

Energi/mad fra depot