BLU BROMME LILLESØ ULTRA 50 MILES

Løbsberetning:

Forord:
First Edition af BLU Bromme Lillesø Ultra 22-09-2018 og for mig var det en kæmpe succes og godkendt arrangement, så håber og tror at personerne bag har oplevet det samme og sidder tilfredse tilbage. Jeg havde glædet mig rigtig meget til dette løb, da jeg havde store forventninger til det, specielt med alle de dygtige og erfarne løbere som deltog i løbet. Ikke at forglemme dem, som står bag løbet og hjælperne, som må betragtes som nogen meget erfarne Ultra løbere. Så jeg var spændt på at se hvordan ruten på de 14 km, som vi skulle løbe 6 gange, så ud. Jeg håbede på et rigtig Trailløb, med en masse gode singletracks og alt hvad der hører til, og det fik jeg????

 

Løbet:
Løbet blev sat i gang lørdag morgen kl. 08:00 af Michael Fich, og jeg vil tro vi var omkring 20 løbere som havde valgt at stille til start på de 50 miles.
Starten gik stille og roligt, vi løb længe i samlet flok og hyggesnakkede en masse. Så vi kunne rigtig nyde ruten, som jeg synes var rigtig flot. Vi løb desværre forkert efter blot 2 km, da en pil viste den forkerte vej, men tog det med et smil alle sammen. Efter ca. 7-8 km, blev vi delt lidt op og forrest lå vi omkring 8 personer, men stadigvæk i et overkommeligt tempo og de første 14 km forløb derfor ganske roligt, og blev løbet lige under 90 min. Jeg følte mig stadigvæk godt kørende og mærkede intet til træthed i kroppen eller overbelastning, som jeg på forhånd var bange for efter mit Swiss Peaks Trail.
Da vi kom til depotet, var de alle helt fantastiske og behjælpelig ingenting manglede, de undrede sig dog over den store flok som kom ind og sagde med et smil, om der ikke skulle noget mere fart på næste omgang.
2. omgang gik i gang, og hurtigt fik vi skruet lidt op for tempoet og gruppen blev mere og mere opdelt. Efter godt 20 km, lå jeg sammen med Shane og Søren helt fremme og følte mig stadig godt kørende og tempoet var lidt hurtigere end første omgang. Rutens hårdeste sted var klart grusgraven, da det der gik lige op, og man skulle kravle lidt, men også der synes jeg vi havde god fart på og jeg tror vi løb anden omgang på godt 80 min. Da vi kom i depot, tog vi os god tid og fik fyldt op med drikkelse og energi, vi ventede alle tre på hinanden, inden vi løb afsted igen.
3. omgang skulle vise sig at blive afgørende for, hvordan resten af mit løb ville blive. Starten på tredje omgang gik rigtig godt og vi havde godt med fart på og pressede lidt hinanden, hvilket var rigtig fedt. Desværre, da vi nåede ca. halvvejs ud på tredje omgang og lige efter en kort pause, hvor vi lige strakte ben, der begyndte mit venstre knæ at gøre lidt ondt. Men jeg følte ikke det var så slemt og håbede det ville gå væk igen, men desværre tog det til og ca. 10 km inde på tredje omgang måtte jeg slippe de to andre og begyndte at gå. Det var begyndt at gøre alt for ondt, og var godt klar over, at det nok skyldtes manglende restitution fra min tur til Swiss Peaks Trail, tror ikke min krop var klar og slet ikke mit ”dårlige” knæ. Venstre knæ er det, som jeg har bøvlet med i flere år og som har kostet 4 operationer, efter min arbejdsskade tilbage i 2012. Men det føltes heldigvis kun som en overbelastning og ikke smerter som jeg tidligere kunne relatere til de operationer jeg har været igennem.
Jeg mødte Bo Larsson ca. 2 km før jeg var igennem tredje omgang, altså efter 40 km og fortalte ham, at jeg kraftig overvejede at stoppe, da sæsonen ikke var slut endnu og det gjorde ondt, og jeg tror godt han kunne se smerterne på mig. Jeg kom i depot og var næsten sikker på, at jeg ville stoppe efter de 42 km og Marathon distancen. Bo Larsson kom hen og spurgte hvordan jeg havde det og jeg sagde jeg havde ondt, men lige ville gå i depot og se. Så kom Benjamin Holst (Outdoor Italy) hen til mig og spurgte om jeg ville stoppe. Han fortalte mig samtidig at jeg havde vundet i en af deres konkurrencer og tog mig med hen til tavlen hvor der stod, at jeg havde vundet en løberejse i selskab med Outdoor Italy. Hvilken præmie, den fedeste af dem alle, så fedt og ikke til at forstå, men det gik ikke rigtig op for mig, for fokus var på hvad jeg skulle i dette løb. Benjamin fik mig overtalt til at fortsætte og jeg gik derfor ind og tapede mit venstre knæ op og ville prøve at fortsætte. Med sådan et fedt løb og ikke mindst den virkelig fede præmie, så var jeg simpelthen nød til at prøve at fortsætte. Jeg forberedte mig på, at 4. omgang ville blive ren overlevelse og vidste jeg ville komme til at gå en masse, men samtidig vidste jeg også, at hvis jeg kom igennem 4. omgang så ville der kun være 2 omgange tilbage.
4. omgang startede meget stille og roligt, det foregik i en kombination af lunte og gå. Jeg kunne godt mærke jeg ikke skulle presse for meget på. Det var samtidig meget frustrerende når nu løbet var startet så godt og man lå med fremme, men om man kunne have blandet sig i toppen hvis kroppen havde været fin, det ved jeg ikke, for de drenge der løb helt fremme, de løb meget stærkt og var vildt imponerende. Jeg kom igennem fjerde omgang i en tid på den anden side af 2 timer, og det var noget langsommere end de første 3 runder. Men jeg kom igennem og gik direkte ind i hytten og tog nogen flere piller og tapede knæet endnu mere op og derefter gik jeg i depot. Nu var der ingen vej tilbage, medaljen skulle i hus.
5. omgang forløb meget som fjerde og gik op og ned i tempo, alt efter hvad knæet kunne holde til. Jeg prøvede igen at skåne det så meget som muligt. Desværre kom jeg til at løbe/gå forkert på 5. omgang og det kostede nok 20-30 minutter yderligere. Jeg var nok mest frustreret og irriteret og så derfor ikke afmærkning. Selvom jeg til tider, synes afmærkningen var meget svær at se, da flagene havde samme farve som de gule blade der lå på jorden. Men igen kom jeg igennem og tiden var igen på den anden side af de to timer. Jeg valgte at lade min tape side, da jeg syntes den sad rigtig godt og tog direkte hen i depotet. Jeg kan huske det første jeg spurgte om var, hvornår mørket ville falde på, da jeg helst ville undgå min pandelampe, for det er mere motiverende for mig ikke at have den med ud på ruten, så jeg ved at jeg skal nå i mål før mørket falder på. Da jeg kom ind på 5. omgang var både Shane og Dannie kommet i mål, som henholdsvis 1 og 2, og mens jeg var i depotet dukkede Søren op på en flot tredje plads. Lidt vildt at tænke på, hvor meget tid jeg havde tabt på de sidste to omgange, men sådan er gamet og det er det fede ved det. Inden jeg gik ud på 6. og sidste omgang, så jeg der var kommet romkugler i depotet og det er jeg så tosset med, så det var lige en ekstra motivation, så det var bare dejligt. Sådan en skulle jeg da have når jeg kom i mål.
6. omgang forløb ligesom 5. omgang og var kun fokuseret på at komme ind inden mørket faldt på. Jeg løb/gik hele omgangen alene igen og turen tog igen over 2 timer ligesom den forgangne omgang og der skete intet yderligere end jeg nu var sikker på, at knæet ville holde og jeg nok skulle komme igennem. Efter 11:12;29 timer kom jeg igennem godt gennembanket og helt igennem træt, det havde krævet meget mentalt at holde mig kørende. Men helt sikkert det hele værd, om det har kostet en skade håber jeg så sandelig ikke. Jeg kan huske det første Michael Fich sagde til mig, efter han havde hængt medaljen omkring min hals; ”Det der var vist ikke for smart Casper, men sindssygt flot kæmpet”. Jeg kan jo kun give ham ret, med de drømme og ambitioner jeg har, så er det dumt at risikere en skade på den måde, hvor man selv provokerer til det. Men stolt og glad var jeg, havde ikke troet det ville blive så hårdt, men igen det er det fede ved Ultraløb, man ved aldrig hvad der vil ske, man ved bare man skal være fysisk og mentalt klar, så har man gjort sit bedste.

 

Ruten:
Jeg synes i bund og grund at ruten var god, selv om det var et rundeløb og ikke en distance som går fra A til B. Det er det jeg klart bedst kan lide, men det er lidt svært at finde disse ruter herhjemme, når man gerne vil lave Ultraløb. Lidt ærgerligt, at man samtidig bliver nød til at løbe i forskellige retninger på samme runde, da det nemt kan skabe meget forvirring og gøre rutemarkeringen svær. Men igen synes jeg at Michael Fich, slap sindssygt godt fra det og lavede en mega fed rute. Jeg synes det var virkelig fedt at vi fik alle slags underlag og stort set ikke berørte asfalt. Vi fik nogen gode bakker og var en tur i grusgraven, som jeg synes var det fedeste og hårdeste sted på ruten og rigtig godt fundet af Michael Fich. Jeg elskede specielt også de steder, hvor vi nærmest løb uden nogen stier, men ind igennem grene og buske, det er det man kalder ”rigtig” Trail. Alt i alt en god og udfordrende rute, synes jeg.

 

Rutemarkering:
Rutemarkeringen synes jeg til gengæld ikke var den bedste. Farvevalget af flagene, synes jeg ikke passede til årstiden, da bladene er begyndt at falde af træerne og blive gule/grønne, og man så havde valgt flagene skulle være gule. Samtidig var der flere steder, hvor markeringen med at man skulle svinge til højre eller venstre var sat forkert efter min mening. F.eks. ved et venstre sving, så var markeringen sat i venstre side af vejen og endda lidt op af den vej vi skulle dreje op af. Det var lidt svært at se, og var blandt andet sådan et sted jeg løb forkert, selvfølgelig hjalp det heller ikke, at jeg var så træt som jeg nu var. Ligesom vi i var en 8 stykker som løb forkert, men blev råbt op af dem bagved. Så synes der burde ændres lidt på markeringen af ruten.

 

Depot:
Intet mindre end VERDENSKLASSE!!!!!!!! Der manglede intet i depotet, det havde absolut alt og der var den fedeste Trail hygge og det bedste Crew. Hele crewet var tilstede og behjælpelige hver gang man kom igennem depotet, samt der var bål tændt i hytten, hvor andre løbere sad og hyggede. Så skulle man ind til sin taske, så kom man lige igennem der og fik en masse peptalks på vejen, fantastisk. Selve depotet havde også det hele, der var en masse forskelligt drikkelse at vælge imellem og det samme gjaldt for selve maden og energien. Jeg kan godt lide at der også var en masse alm. mad og især appelsin, som er gået hen og blevet min klare favorit. Og på sidste runde kom der lige et helt fad romkugler ud, og er der noget jeg elsker, så er det virkelig romkugler, så at kunne slutte løbet af med det, var bare så dejligt.

 

Medalje:
Awesome!!! Fed medalje. Elsker virkelig når der bliver gjort noget ekstra ud af en medalje, enten at de bliver speciallavet eller at man selv laver dem, så ved man bare der er lidt følelser med i det og at det betyder noget. Alm. runde medaljer er ikke altid lige det sjoveste, men kan sagtens forstå at mindre løb har dem, da medaljerne hurtigt bliver dyre at fremstille, så det samtidig kræver lidt økonomi. Tak for en fed medalje.

Konklusion:
Jeg kan konkludere, at det klart er et løb som jeg skal løbe igen. Jeg blev virkelig overrasket positivt, da løbet levede helt op til mine forventninger, trods jeg synes der kunne være forbedringer enkelte steder, men gør man ikke altid det?? Et løb jeg helt sikkert også kan anbefale til andre, både til helt nye trailløbere, som gerne vil prøv det af, i kan klart melde jer til. Det må samtidig være et løb, som er fedt for førstegangs løbere.
Jeg håber helt sikkert at løbet vil bibeholde det fede depot og den enormt fede medalje, selv om det også vil være fedt en gang at eksperimentere med medaljen, så den ikke er ens hvert år. Men depotet skal i bare opleve, samt den stemning der er omkring det.
Jeg ved ikke om det allerede bliver til BLU Bromme Lillesø Winter Edition, at jeg kommer tilbage. Det skal nemlig lige passe med eventuelle andre løb og ved at der tilfældigvis er et løb på Gran Canaria i den periode, som det løb ligger.
Men savner du et fedt Trail/Ultra løb på Sjælland, så er det helt klart løbet du skal vælge.

 

Hvad har jeg lært:
Igen tro på dig selv og så kan du så meget mere end du tror. Jeg kæmpede og kæmpede med mit knæ, men gav ikke op og troede jeg nok skulle komme igennem. Det er det fede ved Ultraløb, kroppen kan så meget mere end man går og tror, hovedet skal bare være med og tro på det, så skal det hele nok går. Så er der den samme følelse, som jeg får ved alle Ultraløb, når jeg nærmere mig målstregen, så kommer følelserne uden på tøjet og der falder næsten altid en tåre. Det er glædesfølelser over at alle de hårde træningstimer har båret frugt, samt al den tid min familie har undværet mig, ikke har været forgæves.
Så har jeg ydermere lært, at en romkugle som slutbelønning, er det bedste overhovedet, det må indføres andre steder også????

 

 

Udstyrsliste:

Sko: 
Columbia Montrail Caldorado ii
Salomon Sense Escape (Reserve)

Strømper:
Compressport Trail Socks 3D Dots Effect

Tøj:
Run Compression Short (Compressport)
Running Shorts (Compressport)
3D Thermo Ultralight Korte Ærmer 45G (Compressport)
Trail Runningshirt (Compressport)
Regnjakke (Inov8)

Udstyr:
Ultimate Direction Mountian Vest 4.0
2 X Ultimate Direction 500 ml Drikkedunk
Salomon Kasket
Løbebælte Free Belt Pro (Compressport)
Safety Pack
Mobiltelefon
Fold-ud-kop

Energi:
Tailwind
Clif Bars (Peanut Butter)
Energi/mad fra depot (Cola, frugt, chips, romkugler)