ARTIKEL I NORDVESTNYT

Lidt stolt og glad må jeg indrømme at jeg er i dag???? Nordvestnyt var, som jeg tidligere skrev, forbi i onsdags, hvor de lavede et interview med mig. Dette interview har udviklet sig til en artikel omkring mig og mit eget projekt #charity7summits som samler ind til Legeheltene, samt løbefællesskabet Vejrhøj Trail, som jeg også er en del af.

Artiklen har fået hele 2 sider og en del af forsiden – det havde jeg ikke lige set komme. Jeg er dybt taknemmelig for, at Nordvestnyt og journalist Jørgen Juul har haft lyst til at lave dette.

Jeg synes den er skrevet rigtig godt og beskriver rigtig godt, hvor meget arbejde jeg ligger i disse projekter.

Har i lyst til at læse artiklen, kan i læse den i avisen eller på internettet.